Stod op kl. 6.30.
Efter jeg havde gjort mig klar, tjekkede jeg om der for en gangs skyld var morgenmad til mig. Og ja, det var der. Spiste et par boller med ost, drak juice og kasserede resten.
Gik ned til bilen kl. 7.15 og kørte mod butikken kl. 7.20, da afstanden ikke var lang. Butikken var i Mall of Scandinavia, som er i Solna (samme bydel som mit hotel).
Var ved shoppingcentret kl. 7.30. Kæmpe parkeringshus, så jeg tog billeder af diverse numre på vægge og søjler, så bilen var lettere at finde igen.
Mall of Scandinavia er et af Nordens største shoppingcentre og ligger i Solna, lige uden for Stockholm. Centret åbnede i 2015 og byder på over 200 butikker og restauranter, der spænder fra luksusmærker til mere almindelige kæder. Det er kendt for sin moderne arkitektur, store biografkompleks og en række unikke oplevelser som biografen med IMAX-skærm. Mall of Scandinavia tilbyder en luksuriøs shoppingoplevelse med en blanding af internationale og nordiske brands.
Mall of Scandinavia har et samlet areal på cirka 101.000 m². Af dette areal er omkring 66.000 m² dedikeret til butikker og restauranter, mens omkring 4.000 parkeringspladser udgør en stor del af det resterende areal, specielt i parkeringshuset.
Fandt butikken kl. 7.45. Blev lukket ind 7.50, og fandt de ting, jeg skulle bruge.
De 2 teknikere kom ikke på samme tid. Første tekniker ankom 8.50 og gik i gang med det samme. På det tidspunkt havde jeg allerede været godt i gang med at få den tilhørende computer opsat (Windows installeret med Intunes samt softwaren til maskinen). Så han kunne gå i gang med at få kørt kabler i kabelbakker, så det så pænt ud.
Vi nåede faktisk at få den maskine op at køre, og lavet lidt undervisning til personalet, inden den anden tekniker mødte op kl. 10.30 (som var den officielle mødetid for ham).
Da jeg ikke skulle involveres ret meget i hans arbejde (udover at sørge for at netværksstikket i væggen var blevet patchet i serverskabet), smuttede jeg på sightseeing i Mall of Scandinavia. Og hold da op, det er stort. Man kunne sagtens fare vild i det center.
Jeg var færdig i butikken kl. 12.15, efter en dag, hvor alt forløb, som jeg kunne håbe på.
Resten af dagen skulle gå med at pakke bagage, vaske op og slappe af.
Jeg skulle også handle lidt ind, da jeg havde noget flaskepant, der skulle bruges, inden jeg flyver til Danmark i morgen.
Gik i seng kl 21.45, så jeg kan være frisk til hjemrejsen.
I morgen tidlig står jeg op til den sidste dag af Etape 2. Jeg skal aflevere min Opel Mokka ved Hertz på Arlanda, hvor den trofast har fulgt mig rundt på denne del af rejsen. Mit fly afgår fra Arlanda kl. 12.00, med en kort mellemlanding i København, inden jeg fortsætter til Aalborg. Hvis alt går som planlagt, lander jeg i Aalborg kl. 14.45 og er dermed tilbage i Danmark efter en spændende og oplevelsesrig etape rundt i Sverige. Det bliver godt at komme hjem og puste ud, inden Etape 3 venter forude.