Dagen gik hovedsageligt med at pakke og lave almindelig hovedrengøring. Først og fremmest for at sikre, at det ville være mere afstressende, når jeg kom tilbage – i stedet for at tænke på, at nu skal jeg have ryddet op. Det føles altid bedre at komme hjem til et ryddeligt hjem, så jeg gjorde mit bedste for at få alt klaret, inden jeg rejser.

Jeg har også forberedt mig godt til den kommende etape, og denne gang har jeg medbragt 5 meter lange LAN-kabler, da de kabler, der normalt sendes med computeren, kun er på 3 meter. Og eftersom jeg ikke er sikker på, hvor langt der er til den nærmeste butik, der sælger den slags, har jeg valgt at tage mine egne kabler med fra Danmark. Better safe than sorry.

Om aftenen fik jeg besøg af én af mine venner. Vi hyggede os med at se Expedition Unknown, som handlede om Petra i Jordan. Det var virkelig interessant at følge med i historien og de arkæologiske fund, der er blevet gjort der. Efter det skiftede vi over til LaLiga-fodbold, hvor vi så Real Madrid spille. Min ven havde allerede set Unsung Hero, som ellers var planen, så vi valgte at nyde aftenen med fodbold og lidt eventyr i stedet.

I morgen starter rejsen for alvor med turen til Sundsvall, og jeg ser frem til en ny etape fuld af oplevelser og arbejde i Norrland.