Dagen begyndte kl. 6.00, hvor jeg fik en hyggelig morgenmad med min kollega, før vi satte kurs mod dagens sidste butik kl. 7.05, i hver vores udlejningsbil. Selvom jeg kørte forkert, og endte på vejen mod Stockholm (modsat retning af min destination i Uppsala) og måtte tage en lille omvej, ankom jeg ved butikken kl. 7.45.

Arbejdet forløb uden større problemer, og vi var færdige kl. 11.25. Efter et hurtigt pitstop ved Circle K for at give min udlejningsbil, Audi A3 TFSI Sportback, en velfortjent bilvask, vendte jeg tilbage til hotellet kl. 12.45 og kunne officielt markere afslutningen på Etape 4.

Efter arbejdet modtog vi en mail fra Louis Nielsen hovedkontoret i Aalborg fyldt med ros og anerkendelse for vores indsats i sprint 4. Det var en perfekt afslutning på et intensivt, men givende arbejde i Sverige, og anerkendelsen gjorde bestemt et indtryk.

Resten af dagen gik med at pakke og tanke lejebilen. Jeg nød den sidste stund med bilen, som havde været min trofaste makker på de svenske veje. Med ca. 1400 km tilbagelagt på 11 dage, blev det en tur fyldt med oplevelser og udfordringer, som bilen klarede med bravur.

Men da jeg gik i seng kl. 20.00 for at være klar til min tidlige hjemrejse, fik jeg svært ved at finde ro. Sengen var hård, og hovedpuden var ikke behagelig, hvilket gjorde det udfordrende at falde i søvn. Jeg overvejer derfor at medbringe min egen pude til de kommende etaper for at sikre en bedre søvnkvalitet. Eller købe én når jeg ankommer i Sverige næste gang - de har nemlig en Jysk Sengetøjslager i Luleå. For den pude jeg normalt bruger i DK, er fra Jysk.